Hos Ole Yde er julebordet dækket op til fest hos den franske dronning Marie Antoinette. Med en overdådighed i ægte Louis Seize-stil, får du følelsen af løssluppenhed og overstået fest – med væltede stole, en nedfalden lysekrone, pletter på dugen og tomme glas fra julens gæster. Ole Yde hylder det mest kongelige af alle stel, nemlig Flora Danica. Den smukke scenografi er håndmalet af Sarah Becker.